ET AMBITIØST LEDERUDVIKLINGSPROGRAM
BAGGRUND
Novo Nordisk var blandt pionererne inden for Lean Manufacturing,
da dette kom på dagsordenen i Danmark i 1990’erne. De har siden
også udviklet sig til at være blandt de absolut bedste og særligt modtaget stor
anerkendelse for deres arbejde, med at gøre Lean til en daglig ledelsesdisciplin. Ambitionen er stor, og der er kommunikeret klare mål i ”cLean” strategien, som udgør rygraden i virksomhedens Lean program.
Ved produktionen af insulinpennne i Hillerød var det besluttet at gennemføre et af de mest intensive og ambitiøse Lean lederudviklingsprogrammer, man kan opleve i Danmark. Ambitionen var at skabe fundamentet for en stærk Lean kultur i produktionen ved ikke kun at arbejde med udvikling af effektive processer og Lean værktøjer, men i endnu højere grad med udvikling af ledelsen. Copenhagen Impact blev bedt om at lede denne opgave.
OPGAVEN
Sammen med Novo Nordisk egne cLean ressourcer gennemførte Copenhagen Impact et 5 måneders projektforløb med deltagelse af 6 teams og 9 ledere. Omdrejningspunktet i lederudviklingen var 2 ugentlige coachingseancer á 4 timer i 5 måneder til hver af de 9 ledere. Copenhagen Impact’s konsulenter fulgte lederne og trænede dem i Lean discipliner, såsom brug af KPI til daglig styring af driften, facilitering af tavlemøder, daglig prioritering og opfølgning, problemløsning, roller og ansvar samt medarbejderinvolvering i nævnte discipliner.
Opgaven bød naturligvis også på udvikling af diverse Lean systemer og værktøjer til understøttelse af den nye ledelsesopgave.
RESULTAT
Der blev gennemført mange forandringer i perioden. Blandt de direkte resultater fra projektet kan nævnes følgende:
-
•En mere synlig ledelse, der coacher og udvikler sine medarbejdere
-
•En ledelse, der trækker i samme retning, taler samme sprog og har samme daglige prioriteter på tværs af produktion og supportenheder
-
•Klart og tydeligt overblik over udfordringerne i produktionen samt effektivt og synligt flow i problemløsningen
-
•Bedre KPI tavler med mulighed for at se problemer hurtigere og følge op på igangsatte aktioner
-
•System for konsekvent opfølgning på kritiske forretningsprocesser
Som forventet bidrog ovennævnte ligeledes til de forretningsmæssige KPI i form af højere effektivitet i produktionen (OEE) samt en bedre leveringsevne (OTIF – On Time In Full), som er blandt de vigtigste mål for fabrikken.